Uden formål

 

Uden formål
I dag da jeg var ude på min morgen motions tur, kom jeg forbi dette fantastiske skilt: “Det her skilt har intet formål” og det mindede mig om, hvor vigtigt det også er, at være uden formål.
For 6 måneder siden gik jeg fra min kæreste. En meget voldsom beslutning af mange forskellige årsager. Han var min allerbedste ven i verden. Vi kunne tale om alt, lige fra psykisk sygdom, iværksætterdrømme, forretning, opdragelse af vores børn, kærlighed, spiritualitet og ja, vores fælles tro på aliens (ja, jeg har en staniolhat) (nej, det har jeg faktisk ikke, men måske jeg skulle overveje det?).
Hans indtægt var det bærende fundament for min eksistens på flere områder. For det første er jeg ansat af ham i fleksjob, og jeg tjener ikke nær nok til at kunne bo i vores lejlighed alene. Min datters hjem var derfor stabilt pga ham. Men kærligheden var væk, og tilbage var venskabelige følelser. Da han beslutter at skulle opholde sig længere tid i udlandet, beslutter jeg, at det må være enden på “os” og starten på “mig”.
Hele min og min datters verden bliver vendt på hovedet. Hvor skal vi bo? Hvordan får vi hverdagen til at hænge sammen, med en meget mindre økonomi? Bliver vi nødt til at skille os af med vores elskede hund? Store beslutninger skulle træffes, men da vi går hvert til sit bliver jeg opslugt af en lammende sorg. Det går op for mig, at jeg har lagt nøglen til min egen lykke, i min kærestes lomme, og nu da han ikke er min længere, er lykken det heller ikke… So what to do?
Det er så sjovt med universet. For bedst som man beslutter sig for et mål eller ønske, så er det som om, at alle kræfter samler sig og åbner døre, hvor der før var høje mure. En dag dukker Soulaima Gourani op på min facebook. Hun har et webinar kaldet “Frem i livet”. Webinaret løber over 4 gange, og omhandler livsdesign. Jeg tænker “hey, det er gratis, why not?”
Jeg sætter mig ned og prøver at skabe et overblik over, hvad lykke er for mig. Det der først står klart er, at jeg bliver nødt til at komme ud af fleksjobbet. Jeg må finde en måde, hvorpå jeg kan forsørge mig selv og min datter, på trods af mit handicap og begrænsede kræfter. Jeg bliver drænet af at være i systemet. Et system der burde hjælpe mig, men i stedet kvæler mig. Jeg må finde en måde, hvorpå vi kan blive i vores elskede, men også ekstremt dyre lejlighed, så min datter kan blive på sin skole og vi kan beholde hunden.
De sidste 6 måneder har altså været så propfyldt med formål, at jeg helt havde glemt, at det nogle gange også er vigtigt bare at være.
Så i dag vil jeg “være”, helt uden formål!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *