Ny bog om at være pårørende til en med borderline.

Hold nu op for en rutsjebanetur jeg har været på

For et år siden blev jeg så edderspændt rasende på livet, at jeg begyndte at skrive. Og mellem os to, så har jeg aldrig skrevet noget før i hele mit liv. Jo, jeg har da skrevet en stil, nogle opgaver og et postkort i ny og næ, men ikke noget af egen lyst (end ikke postkortene). Og jeg var heller aldrig den der i skolen fik særligt høje karakterer for det jeg skrev. Men pludselig fandt jeg mig selv midt i en skriverus. Og jeg skrev og jeg skrev og da jeg var færdig havde jeg skrevet første kapitel, ‘Ensomhed‘ af den bog ‘SOS jeg drukner – min datter har borderline’ om at være pårørende, som jeg nu er klar til at udgive.

Men at udgive en bog…

…når man er ‘ikke-nogen’ er lettere sagt end gjort. Og at skrive en bog som aldrig ville blive udgivet var ikke en mulighed. Tænk hvis nu det jeg har at sige, er det der kan gøre forskellen for et andet menneske?

Så jeg har måtte finde min vej i selvudgiver universet, lære at opsætte hjemmeside, skrive nyhedsbreve, danne netværk, lave PR, opsætte og trykke bøger og jeg skal komme efter dig.

Alt dette samtidig med, at jeg jo stadig er pårørende til min borderline-lidende datter, som selvom hun ville ikke kunne bremse sin borderline for at give mig ro til mit projekt. Så tiden har også været brugt på besøg på psykiatrisk skadestue, akutmodtagelsen, i telefonen og liggende i fosterstilling når det hele blev for meget.

Sidst men ikke mindst er der også min yngste datter, som startede sin sommerferie for 2 uger siden. De selvsamme 2 uger, hvor jeg er på mit højeste arbejdspres nogensinde, skulle jeg også være super overskudsagtig og lave sommerferie aktiviteter og opfører mig som et civiliseret menneske, alt imens jeg indvendig mest af alt må have lignet en version af ‘Independence day’, alle roller spillet af undertegnede og ingen lækker Will Smith til at komme og redde mig. Enormt skuffende!

Men endelig er jeg ved at nå vejs ende.

Min bog er færdig. Faktisk står den her i min stue – 200 eksemplarer til at starte med. Og det er VILDT! Jeg mangler de sidste små finpudsninger på min side og sende en pressemeddelelse ud. Herre Jemini det er overvældende.

På fredag d. 20/7 bliver den officielle udgivelsesdato. Min hjemmeside er endelig ved at være helt klar til at modtage gæster og sælge bøger. Jeg håber du har lyst til at kigge forbi siden og købe et eksemplar, måske endda dele min side med andre i dit netværk, som kunne få glæde af bogen også. Det ville betyde alt i verden for mig og måske endda også dem.

Bogen kommer til at koste 249,- + 49,- i porto. Og her må jeg virkelig beklage, men det er jo vanvittigt hvad det koster i porto nu om dage. Jeg tror jeg har fundet den billigste metode, men selv den koster spidsen af en rumraket, desværre er der ikke meget jeg kan gøre ved det, og jeg håber ikke at det er det der afgøre om du har lyst til at købe et eksemplar.

På fredag sender jeg en mail med link til min hjemmeside, hvor du kan købe bogen. Og indtil da ønsker jeg dig en fantastisk weekend og en dejlig uge.

De bedste hilsner

Stella Betak

12 kommentarer til “Ny bog om at være pårørende til en med borderline.”

  1. Spændende. Jeg køber gerne et ex. Kan du sende den til mig? Og KÆMPE tillykke. Det er jo som at få et barn at skrive en bog. kh Lisbeth

    1. Tusind tak Lisbeth. Og der er ikke noget jeg hellere vil, men kan jeg lokke til at bestille den fra min hjemmeside på fredag, ellers er jeg bange for at jeg mister overblikket. Det er nemlig min allerførste gang, så det hele er lidt overvældende. Jeg sender dig et direkte link på fredag, så behøver du ikke tænke på noget.
      De bedste hilsner
      Stella

  2. Kender dig ikke, men sikke en energi du udstråler gennem din skrift 😀💪 Stort tillykke med din bog, som jeg meget gerne vil læse. Jeg er selv mor til to piger med infantil autisme. Dog ikke samme diagnose, men jeg fornemmer at “kampene” alligevel kan være af samme karakter!

    1. Kære Kristine
      Tusind tak for komplimentet, det betyder meget!
      Du har ret. Jeg tror at vi deler mange følelser omkring sorg, skam og skyld. Og kampen i systemet for at blive behandlet med respekt og værdighed, er helt sikkert den samme.
      Sikke en masse du også har om ørene så. Jeg ønsker du får alt den støtte og hjælp du og din familie har brug for.
      De bedste hilsner
      Stella

  3. Hej Stella.

    Glæder mig til din bog, bare det du skriver her giver mig lyst til at læse den. Og med et håb om at jeg, som mor til en pige på 18, som er midt i at finde ud af hvad det her er, kan finde lidt hjælp til hvordan jeg skal få os videre, eller bare det at vide at andre har det som jeg.

    Vh Maj-Britt

    1. Hej Maj-Britt

      Jeg håber og tror min bog kan hjælpe dig, det er i hvert fald derfor jeg har skrevet den.

      Jeg ønsker alt det bedste til dig og din datter.

      De bedste hilsner
      Stella

  4. Hej Stella
    Et stort tillykke med udgivelsen af din bog. Stor respekt for hvad du og din datter har gennemlevet og systemets manglende forståelse for den afmagt og belastning det er at være forældre til et psykisk barn/ung. Der er så mange følelser involveret når man er forældre til en psykisk syg, som ingen andre “almindelige mennesker” kan sætte sig ind. Som jeg plejer at sige er det et vilkår i min familie, men det er stadig hårdt og svært at acceptere efter 7 år med de konstante bump det giver i tilværelsen.
    Håber skriveprocessen har været en god proces for dig og at du ved skrivningen har fået bearbejdet nogle ting.
    Hilsen fra Vibeke, mor til en datter som ramt paranoid skizofreni

    1. Hej Vibeke
      Ja, det er bestemt et livsvilkår.

      Engang da jeg gik ned med stress blev jeg sendt ud til et uvildigt firma, der skulle hjælpe med at skræddersy et aktiveringstilbud til mig. Manden mente at jeg bare skulle have et kursus i mindfullness, så jeg kunne lære at være i nuet og tænke positive tanker. Derudover syntes han også at jeg skulle skille mig af med de ting i mit liv der stressede mig ha ha.

      Hvad med et kursus i at håndtere psykisk syge børn og hvad med et kursus i at navigere i systemet?

      Nej, folk forstår ikke!

      Skriveprocessen har været rigtig god, men mest af alt har det været godt at føle at de ting jeg deler, er med til at gøre en forskel for andre. Jeg kan jo lige så lidt ændre deres livsvilkår som manden på kommunen, men hvis jeg kan fjerne følelsen af skam og at være alene, så er jeg tilfreds.

      Jeg håber du og din datter får den hjælp i skal have, for at leve bedst muligt med jeres livsvilkår.

      De bedste hilsner
      Stella

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *