6 gode råd til at rejse med et psykisk sygt barn.

At rejse kan være en enormt stressende affære. Selv for det mest afbalancerede, velforberedte menneske kan det ske, at der opstår situationer som man ikke havde planlagt, forventet eller umiddelbart ved hvad man skal gøre ved. Men man finder ud af det og kommer videre.  

For almindelige familier vil disse situationer frembringe mindre ubehag, sure og trætte børn, men når situationen er løst er den løst. For os med børn med psykiske udfordringer vil disse situationer frembringe scener der mest af alt ligner noget man har set i ‘Exorcisten’ og det kan tage hele dage at vende tilbage til den gode feriestemning, hvis overhovedet.

Selv når vi tror situationen er løst vil der være en snert af mistillid til den voksne, som vil blive bragt op når som helst barnet føler sig usikker eller utryg, og kan starte en lavine af endnu voldsommere udbrud og snart har vi gang i noget der minder om en scene fra ‘Godzilla’ og vi drømmer os tilbage til dengang vi kun skulle forholde os til et barn, hvis hovede kunne dreje 360 grader.

Derfor har jeg samlet mine top 6 gode råd til at rejse med et psykisk sygt barn:

1. Vælg en ferieform der passer barnet:

Det er meget muligt at du altid har drømt om at gå Caminoen, tage en uge til La Santa sport eller kør-selv-ferie i USA med sidste stop i Disney World. Og det er muligvis også det dit barn altid har ønsket, men det er ikke det samme som at det er det der vil give den bedste ferie.

Selv elsker jeg storbyferier med masser sightseeing og lækre hoteller, og mit største ønske er at komme til Disney world, Orlando. Men det er ikke nødvendigvis det som min datter trives med. Faktisk har hun det bedst hvor der ikke er for mange mennesker.

En del unge med psykiske vanskeligheder har også en mere eller mindre udpræget socialangst. Mange mennesker betyder mange vidner til ens sammenbrud når de opstår, og let’s be honest, uanset hvor god du er til at planlægge, så vil de opstå!

For os vil den bedste løsning derfor være AirBnB eller små hoteller. Der skal helst være muligheder for aktivitet i lokalområdet i tilfælde af, at hun har en dag hvor hun ikke vil ud. Samtidig vælger vi altid at leje bil, så vi ikke er afhængig af offentlig transport mere end højst nødvendigt.

2. Vær forberedt:

Du kan forberede rigtig meget inden du tager afsted. Man skal vende sin tankegang en lille smule og huske på at de fleste steder i kommer, ønsker at i skal have en god oplevelse, så i (og jeres penge) vender tilbage igen.

Lufthavn

I københavns lufthavn er det for eksempel muligt at få lov til at bruge en anden indgang til security, hvis man ringer i forvejen. Denne service bliver særligt brugt til autister og folk med angst.

Hvis man også kan se at det vil være svært at bevæge sig gennem lufthavnen til gaten, er det muligt at blive transporteret med falck. Derudover er det også muligt at få lov til at borde flyet før eller efter de andre passagerer, afhængigt af hvad behovet er.

Det eneste du skal gøre, er at analysere hvad jeres behov er og derefter ringe til lufthavnens kundeservice. Her vil de gøre så meget de kan for at hjælpe jer til en god oplevelse.

Jeg ved ikke hvordan situationen er i andre lande, jeg tænker, jo større lufthavn desto bedre service. Men alt dette er noget du kan tjekke hjemmefra, og derfor også vælge destination efter hvilken rejse der vil være mest skånsom.

Måske vil jeres familie trives bedst med en kør-selv-camping-tur til Norge, og så har i sparet jer selv for meget planlægning.

Forlystelsesparker

Besøg i forlystelsesparker kan være en drøj oplevelse, men hvis man har flere (raske) børn i familien er de svære at komme udenom. Jeg vil råde til at man finder parkens hjemmeside og henter et kort ned af stedet, så man hjemmefra kan prøve at finde små kroge, hvor man eventuelt kan holde pause. Jeg ville også ringe til parken og høre om de har nogle foranstaltninger til familier i jeres situation. Det er ikke sikkert, men et forsøg værd.

Selvom du planlægger ned til mindste detalje, vil der opstå situationer, som man ikke havde forventet. Det er derfor en god idé at få talt ferien igennem inden man tager afsted og derefter omhyggeligt pointeret at der vil opstå uforudsete situationer. Derfor er det super vigtigt at have en plan B for hvad barnet/den unge kan foretage sig, mens de voksne reder trådene ud.

Min datter skal bare have sin telefon, spotify og høretelefoner, så er hun nogenlunde pacificeret, for andre er det måske en IPad. Tangleteezers er også super vigtige for os at have med. De kan tage broden af meget.

3. Vær fleksibel:

Fleksibilitet er The keyword! Man kan ikke arbejde med et ufleksibelt menneske, hvis man selv holder fast på nogle rigide forestillinger eller principper. Man må mødes på midten, så vidt det overhovedet er muligt.

Nogle gange vil i opleve at barnet/den unge bare ikke har lyst til at deltage i familiens udflugter, og som regel er deres lyst meget forbundet med deres kunnen. Så du kan sagtens vælge at tvinge barnet/den unge med, men som regel vil dette resultere i en eksplosion, som ingen har glæde af.

Afhængig af alder kan man så lave forskellige kompromiser. Måske bliver hele familien hjemme og holder spilledag, måske bliver den ene forælder hjemme, mens den anden tager ud med de andre børn. Måske er det kun en unge der bliver hjemme, forudsat at man har tillid til at den unge kan administrere dette. Jamina ville elske at få en dag for sig selv med Netflix, så længe hun ikke er selvmordstruet, selvfølgelig.

Måske er det muligt at få barnet/den unge med, hvis man laver en aftale om hvor længe man skal være afsted. Det er muligt man så ikke når alt det man gerne ville den dag, men hvis det betyder at alle kan være med, så er det måske ikke så dårligt et kompromis at tage.

4. Del dagen op i mindre bidder:

For mange børn og unge med mentale udfordringer, kan ‘tid’ været et svært koncept at arbejde med. Derfor kan det være en god idé at sætte tid på.

Hvor lang tid skal vi køre? (husk at nævn at der kan være kø på vejen, som i ikke er herre over)

Hvor lang tid skal vi være i parken?

Hvad tid spiser vi frokost?

Hvad tid er der timeout?

Hvornår kører vi hjem?

Skal vi spise på vejen eller når vi kommer hjem?

Man kan købe et armbåndsur, hvor man kan sætte tiden, så barnet/den unge har et større overblik. Uret kan købes på siden jeg linker til sidst i artiklen.

5. Forventningsafstem:

Tal med dit barn og hav tillid til at det godt ved hvad det kan og ikke kan på den gældende dag. Det er muligt du kan presse lidt, for vi vil jo også gerne have at de udvikler sig, men lad være med at tro at du ved hvordan barnet har det. Det ved det bedst selv.

Så mit råd er at man taler sammen om, hvad man godt kunne tænke sig at få ud af ferien, hvad man godt kunne tænke sig at opleve og hvordan man kan gå på kompromis, hvis man ikke er helt på bølgelængde. Der kommer intet godt ud af at tvinge dem ud i situationer som gør dem utrygge eller utilpasse.

Og nej, det er ikke at give efter for barnets luner. Havde vi talt om en normal doven teenager, eller et barn der blot kan lide at styre familiens gang, så er det noget andet. Men et barn/ungt menneske med mentale udfordringer er en helt anden sag.

Det er svært for omverdenen at se forskel, men for os der lever i det, er der ingen tvivl. Vi må tage hensyn til deres udfordringer, det modsatte er ren tortur for et barn, der bare så gerne vil kunne gøre det vi forventer af dem.

6. PLAN B:

Jeg har nævnt plan B før, men synes den skal have sit eget selvstændige punkt. For det er noget af det vigtigste at have med, når man skal være sammen med et barn/ung med mentale udfordringer.

Hvis barnet/den unge føler at der er styr på det, selv når der ikke er styr på det, kan man undgå mange katastrofer. I har sikkert allere

de en fornemmelse for hvad der kunne være en god plan B for jeres barn og måske gør i det allerede.

Husk at plan B ikke er en falliterklæring, men et redskab der kan bruges så ingen taber ansigt. At evne at gå til plan B er en kærlighedserklæring til dit barn. Det er at anerkende at den aftale vi havde lavet til at starte med var for svær overholde, og at du påtager dig et medansvar og hjælper med at finde en løsning som alle kan være glade for.

Jeg har fundet en hjemmeside der sælger udstyr der gør hverdagen nemmere for autister. Rigtig mange af disse hjælpemidler vil også være gavnlige for børn med andre diagnoser. I kan finde siden ved at følge linket her.

Hvis du har tilføjelser til min artikel, skal du være hjertelig velkommen til at lægge en kommentar nedenfor.

 

 

 

 

 

Én kommentar til “6 gode råd til at rejse med et psykisk sygt barn.”

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *