“At rejse er at leve.”

“At rejse er at leve” har vores folkekære H.C. Andersen engang udtalt… Jeg vil vove den påstand at han aldrig har rejst med en teenager med borderline eller en anden psykisk diagnose for den sags skyld.

Borderline ganget med angst, stress, uforudsigelighed og forventninger, kan næsten kun ende i komplet kaos. Og sørme så, om det ikke også var tilfældet for vores sidste familieferie.

Og turen går til Tenerife

Der var ellers lagt i ovnen til en fantastisk ferie. Vi skulle til Tenerife og havde, syntes vi selv, taget alle mulige og umulige forholdsregler, for at netop denne ferie ville blive den bedste i mands minde. Mindeværdig var den bestemt, men god… lad os sige at den havde gode stunder og det er dem vi vælger at mindes.

Feriens rammer var en AirBnB lejlighed på øens østside. Lige nedenfor lejligheden var placeret en kæmpe saltvandspool og det så ud til at størrelsen på lejligheden også ville passe med antallet af sovende. Vi havde lejet en bil for at undgå offentlig transport, hvilket altid er en udfordring med et meget latent barn og vi havde muligheder for udflugter hver dag, men intet planlagt på forhånd, da hver dag kan byde på sine udfordringer. Som sagt syntes jeg, at vores planlægning var ufejlbarlig.

Hvad jeg dog ikke havde taget med i planlægningen var, at Jamina kun en uge før afrejse får en større nedsmeltning, som resulterer i, at hun har cuttet sig på begge arme og begge ben. Dybe sår der var umulige at dække på en ø med temperaturer omkring de 30 grader, med mindre hun ville være villig til at pakke sig ind i lange bukser og langærmede trøjer.

Resultatet var at vi rendte rundt med en omvandrende cirkus attraktion, og latent som hun er fik langet verbalt ud efter flere der havde svært ved at holde deres nysgerrige blikke for sig selv.  

Så mange hensyn at tage

Men hendes snitsår var ikke den eneste udfordring. Bare turen til Tenerife viste sig at være ved at tage livet af ferien allerede inden den var gået i gang. Security med en million mennesker, selvom vi havde et af de første morgenfly. At komme igennem gaten og finde sin plads i flyet, endnu en udfordring. At mellemlande i Malaga, hvor vi farede vild og måtte helt ud af lufthavnen for at gå gennem endnu en security… KÆMPE udfordring!! Så da vi endelig havde nået vores endestation nemlig den på billedet, meget fine AirBnB lejlighed, var Jamina mere end brugt.

Det efterfølgende borderline anfald var et af de værste jeg nogensinde har oplevet. Det varede i tre timer og endte i to mindre søskende opløst i gråd, som helst ville hjem igen. Jamina klar til at hoppe i havet og svømme hjem. Ja, du læste rigtigt, en helt oprigtig trussel fra det unge menneskes side. Og hvis man kender en ung med borderline, så er det også en trussel man skal taget alvorligt, hvor latterligt det end måtte lyde.  Og sidst men ikke mindst to MEGET TRÆTTE voksne… Vi var SÅ tæt på bare at bestille en rejse tilbage den efterfølgende dag. For det var ikke til at sige om det her kun var starten på hendes anfald eller slutningen.

Heldigvis blev det lidt bedre og hendes anfald mere kortvarige og milde. Det var til at holde ud…

… altså indtil vores fly hjem blev forsinket på grund af tåge og vi endte med en ufrivillig forlængelse af ferien på tre dage. Så brød helvede løs igen. 

Herre Jemini for en tur. Men af skade bliver man klog, så derfor har jeg samlet nogle gode råd, som du måske kan få glæde af, når du skal planlægge jeres næste ferie. 

Du kan læse mere her.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *