Om mig

Mit liv startede i Ishøj – en forstad til København.
På trods af at jeg blev mor i slutningen af 2.G, og en sagsbehandler der sagde, at jeg aldrig ville blive til noget, var jeg alligevel den første i vores familie, der knoklede sig til en studenterhue, og en del år senere blev jeg færdig som folkeskolelærer.
I dag er jeg mor til to skønne piger på henholdsvis 13 og 20 år. Især min ældste datter har præget vores familieliv, da hun i en alder af kun 7 år begyndte at vise de første tegn på mistrivsel. En mistrivsel der senere mundede ud i diagnoserne personlighedsforstyrelsen borderline, den impulsive type, angst og PTSD. 
I dag er jeg mange erfaringer klogere og i min egenskab som både fagperson og pårørende har jeg skrevet bogen “SOS jeg drukner – min datter har borderline”. En bog jeg har skrevet fordi jeg i vores proces har manglet nogen at spejle mig i og fordi tabuet omkring psykisk sygdom desværre stadig ligger som en tung dyne over alle dem der bliver ramt. 
Min historie er både en historie om tabet af det barn jeg fik, som pga. sygdom pludselig blev en anden, og hvor mangelfuldt systemet har handlet. Jeg har måttet opfinde mine egne strategier for at komme igennem et forløb, der til tider har været ved at tage livet af både mig og hende.

Læs mere om vores liv på bloggen her

Og køb bogen her efter du har læst anmeldelserne her
Du kan også følge mig på Facebook her
Tak fordi du læser med
Stella Betak