SOS jeg drukner – min datter har borderline

(6 kundeanmeldelser)

DKK279.00

143 på lager (kan bestilles som restordre)

Varenummer (SKU): 00001 Varekategori: Tags: ,

Beskrivelse

 

Denne bog er min hudløst ærlige beretning om mit liv som mor til en datter med borderline.

Mit navn er Stella Betak og jeg er mor til to dejlige piger på henholdsvis 12 og 19 år. Da min ældste datter, Jamina, var syv år, begyndte hun at vise de første tegn på mistrivsel. Gradvist tog hendes symptomer til og de sidste 10 år har stort set været en kamp for overlevelse. Da Jamina endelig blev udredt fik hun diagnoserne borderline, PTSD og generaliseret angst.

Denne bog er min historie om tabet af det barn jeg fik, som pga. sygdom pludselig blev en anden, og hvor mangelfuldt systemet har handlet. Jeg har måtte opfinde mine egne strategier for at komme igennem et forløb, der til tider har været ved at tage livet af mig. 

Målet med min bog er at skabe et rum, hvor man som pårørende kan spejle sig og måske også blive klogere på det følelsesmæssige kaos man er fanget i. Dette er blot min beretning, mine erfaringer og mine konklusioner. Borderline udarter sig forskelligt og vi har hver især vores individuelle fortælling. Jeg har handlet efter bedste evne og viden hele vejen igennem vores forløb. Jeg har prøvet og fejlet, prøvet og sejret og jeg er blevet meget klogere i processen.

God læselyst

Stella Betak

Har du lyst til at høre lidt mere til mig, kan du følge linket her, hvor jeg er med i podcasten Jeg er også pårørende, som handler om det at være pårørende til en der lider af psykisk sygdom.

Du kan høre meget mere til Sophie og alle de vigtige hisorier, hvis du følger hendes side på Instagram.

6 anmeldelser af SOS jeg drukner – min datter har borderline

  1. Pia Madsen

    Jeg har fulgt Stellas store drøm om at få hendes oplevelser ned på papir, og jeg har læst hvert et ord i bogen flere gange.
    Som mor til en pige med borderline, har jeg for første gang følt mig forstået, og har med undren læst mine egne tanker nedskrevet.
    Jeg har grædt, både på Stella og jaminas vegne, men også på mine egne vegne, for det er hårdt at læse om tanker og ord som man slet ikke selv har kunne finde, men som passer fuldstændig.
    Jeg anbefaler alle at købe Stellas bog, den er så helhjertet som nogen bog kan være. Tak for dig Stella ❤️

    • Stella Betak

      Tak for dig <3 Pia Håber snart at vores piger finder deres vej i livet <3

  2. Jamina

    “Growth is painful. Change is painful. But nothing’s more painful than being stuck in a place you don’t belong.”
    Vores rejse har været lang og hård, vi har kæmpet mod systemet, sygdom og desværre til tider mod hinanden. For vores kamp har ikke været let, og bliver det heller aldrig, og sådan er det for os alle. Det at jeg har borderline har mange gange skabt splid i min familie, og jeg har til tider følt en enorm skyld for al den smerte og kaos jeg har budt min familie. Det var selvfølgelig før jeg kom frem til at det ikke er min skyld at jeg er syg, og jeg ved at jeg ikke er et ondt menneske, tværtimod… men min sygdom er ond, og den vil gerne have i andre skal tro at det er alt jeg er. Jeg håber at min mors bog kan hjælpe folk til og se at Ja, borderline er en grim sygdom, den ødelægger og tager nogen gange liv, men det betyder ikke at vi ikke er værd at hjælpe og forstå. At læse bogen har ramt mig meget, det har gjort ondt, men det er stadig en gave. For jeg tror på at vores grimme sandhed har en smuk slutning, og at vores historie kan hjælpe andre i lignende situationer og jeg er stolt af min mor for at turde dele den, jeg er sikker på den kan hjælpe mange pårørende, og forhåbentlig også nå ud til folk der er villige til at prøve at forstå, tak til jer, men jeg er også sikker på den kan hjælpe folk der er syge med BPD, dog vil jeg advare jer der selv har tendens til selvmordstanker og bare selvdestruktive handlinger generelt, at der er stærke trickers i, bare så man er advaret!:)
    -Den stolte datter♡

    • Stella Betak

      Tak Mus – Den stolte mor

  3. Jette Boye Christensen (verificeret ejer)

    Jeg har slugt bogen og finder den hudløst ærlig.
    Jeg lærte Stella at kende i en pårørendegruppe til psykisk syge børn. Selvom vores børns udfordringer er vidt forskellige og ikke kan eller skal sammenlignes, kan jeg genkende min egen situation i flere af Stellas beskrivelser.
    Dette er en bog, der fortjener at blive læst af alle, der har psykisk sygdom inde på livet. Om ikke andet, så finder man ud af, at man ikke er alene om presset.
    Stella, du er så sej, og jeg ønsker alt det bedste for dig og din familie ❤️

    • Stella Betak

      Tusind tak kære Jette <3 Alt det bedste lige tilbage <3

  4. Susanne Mølgaard Betak

    Ja ja, det skal du jo skrive, du er jo min mor kan jeg høre du tænker..men nej det skal jeg ikke, jeg har læst bogen med en fremmeds briller og tænker jeg ville ønske at denne bog fandtes da det hele startede med Jamina, vi havde i den grad brug for at spejle os og få nogle nyttige værktøjer.
    At du i din egen vrede, sorg og afmagt har mestret at skrive denne bog for at hjælpe andre i samme situation er intet mindre end fantastisk og jeg håber inderligt at den finder ud til de små hjem, institutioner, politikere og andre der har med denne problematik at gøre!
    Din stolte mor ♥️

  5. Trine Hesselberg (verificeret ejer)

    SOS jeg drukner rammer os ligestillede lige i hjertekulen. Den er hudløs åben og beskriver den frustration og sorg vi forældre oplever med vores syge børn og unge.
    Tak for den og tak for dig.
    Jeg har anbefalet bogen til Bedre Psykiatri. Og kan foreslå den bliver distribueret på psykiatriske afdelinger der behandler vores unge mennesker. Herfra kan den den måske nå ud til flere frustrede og ulykkelige forældre. Held og lykke med den Stella. Mvh Trine

    • Stella Betak

      Kære Trine
      Tusind tak for den flotte anmeldelse. Det glæder mig usigeligt meget, at du har haft glæde af mine ord.
      Jeg ønsker dig og dine kære alt det bedste.
      /Stella

  6. Maja

    Nogle mennesker finder vej ind i ens liv på forunderlige måder og lærer en at se andre sider af livets kalejdoskop end man hidtil har været i stand til.
    Sådan har mit møde med Stella og ikke mindst hendes fortælling været.
    Stella skriver fantastisk, hun formår at beskrive en uhyrlig grotesk situation med en objektivitet som forundrer når man ved at hun selv har stået i det, det er hende der er hovedpersonen. Der er ingen klynkeri eller offer-mentalitet, kun den konstante navigering efter den bedste løsning med de midler der er til rådighed.
    Stella er et fyrtårn af inspiration for mig med sin kompromisløshed og ukuelig vilje til at sikre sin familie det bedste liv muligt, på trods af de konstante benspænd sygdom sætter.
    Tak, Stella, for at du fortæller din historie!

    • Stella Betak

      Af hjertet tak for de smukke ord <3 Tak!

Tilføj en anmeldelse af varen

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *